Placering af affaldsbeholdere og containere
Affaldsbeholdere:
I takt med affaldssorteringsordningen bliver udrullet i kommunerne, opstår behovet for placering af flere affaldsbeholdere.
Brande i affaldsbeholdere skyldes ofte tobaksaffald/aske med gløder, selvantændelse eller i værste tilfælde ildspåsættelse.
For at forebygge eventuel brand i affaldsbeholdere anbefaler vi følgende forholdsregler:
-
Anbring affaldsbeholderne i god afstand fra bygninger:
– Mindst 2,5 meter, hvis det ikke er en beton- eller murstensvæg.
– Mindst 5 meter, hvis der er dør, porte eller vinduer i væggen.
-
Overfyld ikke beholderen, så låget ikke kan lukkes.
-
Hold området rent og ryddeligt samt fri for vegetation.
-
Hold adgangsveje fri.
-
Affaldsbeholderen skal være tydeligt mærket med hvilken type affald, den er beregnet til.
Affaldscontainere:
Brand i affaldscontainere er hyppigt årsag til store skader. Dette gælder især fordi containerne ofte er placeret forkert og for tæt på bygninger og ydervægge.
-
Placering af affaldscontainere og indretning af pladser til affaldscontainere kan være omfattet af det kommunale affaldsregulativ og i så fald, skal disse regler følges.
Du kan forebygge brand i affaldscontainere ved brug af disse simple forholdsregler:
-
Mindre containere udført af brændbart materiale placeres i klynger med samlet rumindhold på højst 2 m3.
-
Mindre containere af ubrændbart materiale i klynger med samlet rumindhold på højst 6 m3.
-
Containere med større rumindhold end 1 m3 skal være udført af ubrændbart materiale.
-
Afstand mellem klynger af containere eller andet brændbart materiale, eller andre containere skal være mindst 2,5 meter.
Anbring containerne i god afstand fra bygninger med mere:
– Mindst 2,5 meter, hvis det ikke er en beton- eller murstensvæg.
– Mindst 5 meter, hvis der er døre, porte eller vinduer i væggen.
– Mindst 5 meter fra skel.
– Mindst 10 meter fra brændbare oplæg.
-
Luk låget og lås gerne.
-
Indhegn området og lås lågen.
-
Overfyld ikke containeren, så låget ikke kan lukkes.
-
Placér ikke containere under halvtage eller andre overdækkede arealer.
-
Hold området omkring containerne rent og ryddeligt samt fri for vegetation.
-
Hold adgangs- og tilkørselsveje frie.
-
Containerne skal være mærkede med hvilke type affald de er beregnet til.
-
Rum, der anvendes til affaldscontainere, skal have en adgangsdør til det fri.
-
Det anbefales at placere en pulverslukker i containerrummet.